Prydbuske

PRYDBUSKE TIL ENHVER HAVE ELLER ALTAN

Hos Skrædderbakken vil du kunne finde finde et stort udvalg af prydbuske, der passer til enhver smag. Sortimentet strækker sig fra løvfældende prydbuske, der varierer i størrelse, form og farver, til prydbuske med masser af blomster i et væld af smukke farvenuancer.

Vi har kun buske, der er egnet til det danske klima, og som alle har gode vækstbetingelser i den sjællandske muld.

Nogle prydbuske har en særpræget form med snoede grene og fantastisk smukt løv, mens andre er mere klassiske og enkle.

Få hjælp til at vælge de helt rigtige prydbuske

​Det er altid muligt at finde en velegnet busk til den lille eller store have, til den solrige eller mere skæve placering, eller til det lune eller mere barske hjørne af haven. Vi har buske, der er specielt egnede til havens mere krævende placeringer.

Prydbuske giver mulighed for at sætte kulør på haven uden det store arbejde. Skrædderbakken har gennem mange år leveret skønne haveløsninger til de smukkeste haver fra Ølstykke, Frederikssund og Stenløse, og overalt på hele Sjælland.

Vi kan med andre ord altid hjælpe med en god og smuk løsning til din haves vanskeligste steder. Hør mere hos vores dygtige personale om, hvordan vi bedst kan opfylde dine ønsker.

Vejledning om prydbuske og andre gode råd

​Har du spørgsmål til pasning af dine planter, træer og prydbuske eller andre spørgsmål, så brug vores kontaktformular nedenunder eller ring direkte til os på telefon 47 17 90 88.

Vores dygtige medarbejdere står altid klar med gode råd og vejledning, både her på Skrædderbakken og over telefonen.

Nedenfor har vi udvalgt 18 populære og farverige prydbuske, der vil pryde enhver have.

Lave buske

Birkebladet Spiræa

70-80 cm høj. Mørk rosa tætfyldt blomst med god duft. Meget rigtblomstrende prydbuske fra juni til sent på efteråret. Væksten er let overhængende.

Anvendes i bede, krukker som lav hæk samt til afskæring.

Blåskæg

Fingrenet prydbuske med sølvgrønt løv op til 1 m høj. Får mørkeblå blomster i kvaste på de nye skud i september-oktober.

Placeres solrigt og i god veldrænet havejord i det lune hjørne. Fryser ofte tilbage om vinteren.

Dværgsyren

1 m høj og bred busk, der blomstrer i maj-juni med et væld af mørkviolette, velduftende blomster.

 

Trives i fuld sol i almindelig havejord. Middelvoksende, kompakt og fuld hårdfør busk.

Havehortensia

1-1,5 m høje og brede prydbuske med store blomsterskærme, der blomstrer i juli-september. Fås i blå, hvid, rosa og rød. Placeres lyst-halvskygge i god sphagnumblandet jord. Velegnet alene og i grupper f.eks. i surbundsbedet.

Spørg efter de 6 frøkener: Clara, Bella, Dorthea, Alma, Elisa og Frida.

Klokkebusk 'Alexandra'

Lille og hårdføre prydebuske med opret vækst og purpurfarvet løv. Mørkrosa klokkeformede blomster i juni-juli og igen i september.

 

Trives i sol- og halvskygge i almindelig næringsrig havejord.

Potentilla 'Lovely Pink'

0,5-1 m høj og bred busk med et væld af små sartrosa blomster i juni-oktober. Fås også i hvide, gule og røde nuancer.

 

Placeres i sol-halvskygge. Utrolig hårdfør og trives i almindelig havejord.

Mellemhøje prydbuske

 

Dronningebusk

1,5-2 m høje prydbuske med overhængende grene og kaskader af lyserøde klokkeformede blomster i juni-juli. Hårdfør og sund. Trives i sol og halvskygge.

Kan også fås i en dværgsort og i en højere variant.

​​​​​​

Havehibiscus

1,5-2 m høj opret vækst med store enkle eller dobbelte blomster i august-september. Ynder en lun vokseplads i fuld sol - gerne op ad en mur.

Findes i mange skønne farvenuancer. Velegnet på terrassen i en bund af f.eks. lavendel eller bjergmynte. Bør vinterbeskyttes de første par år.

Klokkebusk 'Red Prince'

1-2 m høj busk med store mørkerøde blomster i maj-juli. Trives i sol-halvskygge i almindelig næringsrig havejord. 

Middelvoksende, opret og fuldt hårdfør busk.Klokkebusk kan også fås med rosa eller hvide blomster og tofarvet løv.

Sommerfuglebusk

1,5-2 m høje prydbuske med lange blomsterstande i aug.-sep.

Trives i sol på en lun plads i god veldrænet havejord.

Velegnet alene og i grupper. Findes i mange smukke farver, som alle tiltrækker sommerfugle.

Stjernetop 'Strawberry Fields'

1,5-2 m høje prydbuske med rosa-mørkrosa blomster i oprette toppe i juni. Trives i sol i en god veldrænet havejord. Velegnet alene, i grupper og i busketter.

Stjernetop fås også med hvide blomster.

Uægte jasmin 'Belle Etoile'

Ca. 1,5 m høj busk med oprette, overhængende grene og velduftende, hvide blomster med rød bund i juli.

 

Trives i sol - halvskygge og i en god almindelige havejord. Velegnet i busket, grupper og solitært.

Høje prydbuske

 

Duftsnebolle

2-3 m høj og bred, delvis stedsegrønne prydbuske. Hvide, dejligt duftende blomster i runde hoveder i maj.

Trives i sol-halvskygge i almindelig havejord. Velegnet som solitær, i grupper og i busketter

Syrenhortensia

2-3 m høj, træagtig busk med opret vækst. Blomstrer juli-september med store syrenlignende blomster i hvide og rosa nuancer.

Fås også i en limefarvet variation. Plantes i almindelig, veldrænet, muldrig jord. Velegnet i busket, grupper og solitært.

Magnolie / tulipantræ

3-5 m højt, bredtvoksende træ eller prydbuske, der blomstrer i april-maj med tulipanlignende hvide blomster med rosa skær.

Trives i sol/halvskygge og i dybmuldet sphagnumblandet jord.

Fås i flere varianter.

Storblomstret syren

3-4 m høj, meget hårdfør busk med velduftende blomster i maj-juni. Fås med hvide, lilla, rødlilla og blålilla, fyldte eller enkle blomster.

Trives i sol-halvskygge i almindelig havejord og enhver have.

Japansk dværgahorn

2-3 m høj, fingrenet busk eller lille træ med mørkerøde blade. Placeres i sol-halvskygge i sphagnumblandet, let jord, tåler ikke udtørring.

Velegnet som solitær og som kontrastplante. Fås i flere varianter.

Uægte jasmin 'Schneesturm'

2-2,5 m høj, hårdføre prydbuske med mange fyldte, velduftende, snehvide blomster i juni-juli. Trives i sol-halvskygge i god veldrænet havejord

Velegnet solitært, i grupper, busketter og i uklippede hække.

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld