Prydtræer

PRYDTRÆER

Træer i haven tjener mange formål. Et smukt træ er en fryd for øjet og skaber miljø. Kronen yder livgivende skygge til både planter, dyr og mennesker i de solrige måneder. Det gælder om at finde lige det træ, der tilfredsstiller øjet og udfylder rummet i haven på bedste vis.

Nedenfor har vi udvalgt 18 populære og farverig træer, der vil pryde enhver have.

Lave træer - også til krukken

 

Broget benved

Et lille hårdført træ med gul- eller hvidbrogede stedsegrønne blade. Trives både i sol og skygge i almindelige humusrig havejord.

 

Velegnet i stenbedet og i krukker. Fås i flere stammehøjder.

Dværgmispel 'Coral Beauty'

Lille stammet træ med stedsegrønne blade og smukke hvide blomster i april-maj og senere lysende orangerøde bær.

 

Trives i sol-halvskygge i almindelig humusrig havejord.

 

Fås i flere stammehøjder.

Fuji-Kirsebær 'Kojou-no-mai'

Lille, smukt, stammet træ med mørkegrønne blade, der i efteråret farves flot rødlige. Blomstrer i det tidlige forår med et væld af lyserøde blomster.

 

Velegnet som lille træ i både en krukke og i havens bede. Trives i sol til let skygge i god humusrig jord.

 

Fås i flere stammehøjder.

Japansk pil 'Hakuro-nishiki'

Smuk lille pil med røde grene og hvidbrogede blade med lyserøde skudspidser. Trives i sol- halvskygge i almindelig havejord. Tåler ikke udtørring. Bør beskæres i det tidlige forår.

 

Velegnet i mindre bede og i havens krukker.

Fås i flere stammehøjder.

Mellemhøje træer

Benved

2-3 m højt - ofte flerstammet - træ med små uanselige blomster og senere smukke, røde klokkeformede frugter. Flot rødt efterårsløv.

 

Trives i sol-halvskygge i almindelig næringsrig havejord.

Blodblomme

Moderatvoksende træ, der i maj dækkes af hvidrosa blomster og herefter prydes af blodrøde blade.

 

Trives i sol-halvskygge i almindelig næringsrig havejord.

Velegnet som solitærtræ og danner god kontrast til havens grønne flor.

Dværgsumpeg

Langsomtvoksende kugleformet eg med smukt grønt løv, der om efteråret spiller i røde, gule og brune farvenuancer.

 

Placeres solrigt i sphagnumblandet jord.

Velegnet til den mindre have eller gårdhaven.

Hængende prydpære

Let, løvfældende træ op til 3-5 m højt med hængende spinkle grå grene og smalle, gråhvide og let dunede blade. Cremehvide blomster i halvskærme før løvspring.

 

Trives i sol og halvskygge. Også kaldt 'Nordens Oliventræ'. Fås i flere stammehøjder.

Japansk prydkirsebær 'Royal burgundy'

Op til 4 m højt træ med vaseformet krone og smukke mørkerøde blade. Store, fyldte, lyserøde blomster i maj.

 

Placeres solrigt i almindelig næringsrig havejord.

Velegnet i den mellemstore have.

Koreakornel

2-4 m højt træ med ægformede grønne blade og store smukke blomster i maj-juni. Fås med hvide og rosa blomster. Smukke høstfarver.

 

Trives i sol-halvskygge på en lun vokseplads - gerne i sphagnumblandet jord.

Kugleahorn

Langsomtvoksende træ med tæt, bred, kugleformet krone og friskgrønt løv, der er rødligt i udspring. Tåler byklima særdeles godt og er meget vindhårdfør.

 

Trives i sol-skygge i almindelig næringsrig havejord.​

Kuglekirsebær

Langsomtvoksende, fingrenet tæt krone med små mørkegrønne blade og renhvide blomster i maj. Placeres i sol-halvskygge i næringsrig, kalkholdig havejord - gerne i læ.

 

Fås i flere stammehøjder.

Paradisæble

Findes i mange sunde og hårdføre sorter. Et mellemhøjt træ med en overdådig blomstring i maj og flotte frugter i efteråret, hvoraf mange kan bruges i husholdningen.

 

Får også flotte høstfarver.

Trives i sol og i almindelig næringsrig havejord.

Høje træer

Blodbøg

Stort, middelvoksende og bredkronet træ med flotte mørkerøde blade. Smuk som kontrastplante. Trives i sol-skygge og i almindelig næringsrig havejord.

 

Hårdført og smukt solitærtræ til store haver og parker.

Himalaya birk

Højt, slankt træ med kegleformet krone og skinnende hvid bark, der skaller af. Trives i sol-halvskygge og i almindelig næringsrig havejord.

 

Vindhårdført og smukt træ med lysende gule høstfarver.

Røn 'Dodong'

Højt, flot træ med store, uligefinnede, friskgrønne blade og hvide blomster i halvskærme i maj. Senere orange-røde frugter, som er eftertragtet af havens fugle. Smukt orange-rød høstfarve.

 

Trives i sol-halvskygge i almindelig næringsrig havejord.​

Tempeltræ / Ginkgo biloba

Slankt, moderatvoksende træ med sammensatte vifteformede blade, som er en slags nåle. Trives i sol-skygge i almindelig havejord. Tåler byluft godt og har en smuk gul høstfarve.

 

Velegnet i gårdhaven og i den mindre have.​

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld