Powered by Smartsupp

Stedsergrønne

Stedsegrønne planter giver haven et frodigt præg hele året rundt. Både de stedsegrønne bladbærende prydplanter og nåletræer skaber ro og skønhed med deres forskelligartede former og farver. Især om vinteren pryder de stedsegrønne planter haven og giver den et varmt og indbydende udseende og ved husets indgangsparti byder de stedsegrønne prydplanter velkommen og skaber liv.

 

Denne plantegruppe tæller et utal af muligheder både til den solrige og mere skyggefulde placering.

Nedenfor har vores gartner udvalgt 25 spændende og hårdføre stedsegrønne prydplanter, der danner et flot samspil med havens øvrige planter.

Indlæser filter...
Bladbærende stedsegrønne

Aucuba

Frodig stedsegrøn busk med smukke læderagtige, gulspættede blade. Trives bedst på en beskyttet vokseplads i sol-halvskygge.

Findes også som grønbladet.
Bladbærende stedsegrønne

Bambus

Frodig og eksotisk plante med opret og bladrig vækst. Placeres i sol – halvskygge i almindelig havejord. Velegnet som solitær, i grupper og som klippede som uklippede hække. Fås i flere sorter, der varierer i højde – Bimbo: 1 m, Simba: 1,5 m, Jumbo: 3 m.

Placeres i sol - halvskygge i almindelig havejord.
Bladbærende stedsegrønne

Buksbom

En af de mest populære stedsegrønne planter, der findes i flere sorter med små runde blade og tæt vækst. Placeres både solrigt og i skygge i almindelig, næringsrig havejord.

Velegnet solitært, som hæk eller i krukker på terrassen.
Bladbærende stedsegrønne

Dværg-kalkved

Lav bladplante med hvide/rosa blomster og senere blå bær. Trives bedst på en beskyttet vokseplads, gerne i let fugtigt sphagnum-blandet jord.

Velegnet i surbundsbedet, solitært eller i grupper.
Bladbærende stedsegrønne

Kirsebærlaurbær

Der findes flere sorter, som varierer i højde og bladform.  ‘Etna’ er robust og hårdfør, høj og frodig med store mørkegrønne blade og yderst velegnet som hæk. ‘Otto Luyken’ er ca. 1 m høj og 1,5 m bred med duftende, hvide blomster i maj. Velegnet som lav hæk ved fx terrassen.

Trives i sol-skygge i almindelig dybmuldet havejord.
Bladbærende stedsegrønne

Kristtorn

Fås i flere varianter både med mørkegrønne, blågrønne eller gul- eller hvidbrogede blade. Hunplanterne får smukke røde bær. Trives i sol-halvskygge på en beskyttet vokseplads i god fugtighedsbevarende jord.

Fås også i dværgform, med små runde blade i gule og grønne nuancer.
Nålebærende Stedsegrønne - Dværgvækst

Dværgcypres 'Ellwoodii'

Søjlecypres med tæt og kruset vækst. Tilvækst pr. år 5-10 cm. Velegnet solitært, i grupper og krukker.

Trives bedst på en lun vokseplads i fuld sol.
Nålebærende Stedsegrønne - Dværgvækst

Dværgenebær 'Blue Star'

Lav tueformet vækst med nåle i en stærk blå farve. Ynder en solrig plads og er tørketålende. Tilvækst pr. år 3-5 cm.

Yderst velegnet i det tørre, solrig bed og på fx skrænter.​
Nålebærende Stedsegrønne - Dværgvækst

Dværggran 'Alberta Globe'​

Langsomtvoksende gran med tæt næsten kugleformet vækst.  Tilvækst pr. år 2-3 cm. Velegnet i det lille bed , på kirkegården og i krukker.

Ynder en solrig vokseplads.
Nålebærende Stedsegrønne - Dværgvækst

Gulnålet Trådcypres 'Sungold'

Væksten er udbredt med hængende grene og ynder en beskyttet, solrig vokseplads. Tilvækst pr. år 5-8 cm.

Velegnet i fx stenpartier, i det lille bed samt på kirkegården.
Nålebærende Stedsegrønne - Dværgvækst

Hønsebenstræ 'Nana'

Lav, dekorativ vækst med små skelformede nåle.  Tilvækst pr. år 4-6 cm. Velegnet i det lille bed, på kirkegården og i krukker.

Hårdfør sort, der trives overalt.
Nålebærende Stedsegrønne - Dværgvækst

Japansk Solcypres / Grønkål

Kruset, kegleformet vækst og en livlig, friskgrøn farve. Tilvækst pr. år 5-7 cm. Velegnet i det lille bed, på kirkegården og i den japansk inspirerede have.

Trives bedst i fuld sol i almindelig, dybmuldet havejord.
Store, Nålebærende Stedsegrønne

Abernes Skræk

Sjælden og særpræget mindre træ med skællignende nåle. Trives bedst på en lun og beskyttet vokseplads i sol. Tilvækst pr. år 15-20 cm.

Velegnet som dekorativt solitærtræ.
Store, Nålebærende Stedsegrønne

Atlasceder

Flot, særpræget vækst med smukke stålblå nåle. Plantes bedst på en beskyttet vokseplads i sol. Tilvækst pr. år 15-20 cm.

Velegnet som solitærtræ.
Store, Nålebærende Stedsegrønne

Cypres

Fås i flere smukke sorter med enten grønne, blågrønne eller gulgrønne nåle. Tilvækst pr. år 15-20 cm. Velegnet som solitærtræ eller i grupper.

Placeres på en beskyttet, solrig vokseplads.
Store, Nålebærende Stedsegrønne

Hønsebenstræ

Spændende, busklignende lille træ med skælformede nåle. Meget hårdfør sort, der trives bedst i sol-halvskygge i almindelig dybmuldet havejord. Tilvækst pr. år 15-20 cm.

Velegnet solitært eller i grupper.
Store, Nålebærende Stedsegrønne

Kinesisk enebær

Udbredt vækst og en flot irgrøn farve året rundt. Hårdfør sort, der trives på tørre, solrige steder og skaber god bunddækkende effekt. Tilvækst pr. år 10-20 cm afhængigt af sort.

Velegnet solitært, i grupper eller som bunddække.
Store, Nålebærende Stedsegrønne

Taks

Er anvendelige både som enkeltstående og som underbeplantning eller hæk. Fås i flere sorter, der alle er yderst hårdføre og placeres bedst i halvskygge-skygge. ‘Hillii’ er opret og tæt i væksten. ‘Farmen’ har busket vækst og er fin som lav hæk.

Tilvækst pr. år 10-15 cm.
Store, Nålebærende Stedsegrønne

Thuja

Fås i flere sorter med grønne eller gulgrønne nåle og søjleformet vækst. God som solitær og specielt velegnet til hæk og placeres bedst i sol-halvskygge i almindelig næringsrig havejord. ‘Smaragd’ har en flot ‘smaragdgrøn’ farve året rundt og en meget tæt, søjleformet vækst. Tilvækst pr. år 15-20 cm. ‘Brabant’ har en friskgrøn farve og er hurtigvoksende og robust.

Tilvækst pr. år 20-30 cm.
​Fyr og Gran

Bjergfyr

Findes i flere varianter med forskellig vækst men alle er hårdføre og nøjsomme.  Placeres solrigt. Tilvækst pr. år 10-20 cm.

Fin solitær, i grupper og som hæk.
​Fyr og Gran

Blågran

Fås i flere navnesorter, men kendetegnet for dem alle er, at de har smukke stålblå nåle og er sunde og hårdføre. Placeres solrigt i almindelig næringsrig havejord.

Tilvækst pr. år 8-12 cm.
​Fyr og Gran

Koreagran

Findes både som podet og frøformeret træ, der får en stor mængde blå, opretvoksende kogler. Hårdfør og nøjsom og ynder sol-halvskygge i almindelig næringsrig havejord.

Tilvækst pr. år 5-15 cm afhængigt af sort.
​Fyr og Gran

Penselfyr

Langsomtvoksende, dekorativ japansk fyr med smukke lange nåle. Plantes på en lun og solrig plads i almindelig, næringsrig havejord. Tilvækst pr. år 12-15 cm.

Velegnet til den japanske have.
​Fyr og Gran

Serbisk Søjlegran

Slankt træ med graciøse, hængende grene. Velegnet som solitær og i grupper. Hårdfør, men trives bedst i læ og i sol-halvskygge.

Tilvækst pr. år 25-35 cm.​
​Fyr og Gran

Skovfyr

Smuk brun stamme og åben vækst. Velegnet som fritstående havetræ.  Placeres gerne i sol og i almindelig havejord. Tilvækst pr. år 25-40 cm.​​

Hårdfør og vindstærk.

Vil du være med i klubben?

kundeklubben er åben for tilmeldinger

Check*
© 2025 All rights reserved.
Skrædderbakken 4, 3650 Ølstykke, Danmark

Arkiver

Åbningstider

Mandag - Fredag
10:00 - 17:00
Lørdag
10:00 - 16:00
Søndag
Lukket
Vinterlukket fra 21. dec. til 1. marts.
Du er velkommen til at kontakte havecentret
i hele perioden på telefon  +45 47 17 90 88