Din nye nemme rosenhave

Miniguide til dine nye, nemme roser i krukker

 

Roser er smukke og kan løfte enhver plet på din terrasse og altan, men de har samtidig ry for at være havens krævende divaer. Du behøver imidlertid hverken en gartner eller romantisk rosenhave for at få flotte og velduftende roser. Her får du fem enkle tip til at få glæde af dine nye, nemme roser i krukker.

 

Rose ´Blue for you´

Rose `Rhapsody in Blue´

 

1. Hvilken slags roser skal du vælge?

Der findes tusindvis af roser og det kan være svært at vælge mellem de mange sorter. I princippet kan du plante alle sorter i krukker. Det er blot et spørgsmål om at vælge en krukke, der er stor nok. Især mindre roser er velegnede til krukker. Hold dig derfor til roser, der bliver op til 1 meter høje. Alt fra bunddækkeroser og potteroser til buketroser og engelske roser kan trives i krukker.

 

2. Start med farvevalget

Valg af farve er et godt sted at starte, når du skal vælge nye roser. Hvilke farver gør dig glad? Og hvilke farver står godt til dit hus og din hyggekrog? Er du til sart lysegul, dyb mørkerød eller blå-violet? Du kan få roser i næsten alle farver. Hvis du er grøn udi krukkekunsten, så start blot med at vælge én fælles farve til din roser og omgivende krukkeplanter for at skabe ro og harmoni.

 

3. Plant pottede roser og få fornyelse fra dag ét

Roser er havens pynt, der som nye puder til stuen kan forvandle din morgenterrasse, altan eller velkomst ved hoveddøren med et enkelt greb. Plant blot en enkelt, blomstrende rose i en krukke og mærk glæden ved synet og duften af rosens blomster. Vælger du at plante pottede roser i blomst kan du nyde roser i din have fra dag ét.

 

4. Kombiner på kryds og tværs

Roser er fantastiske at kombinere på kryds og tværs med andre planter og skabe dit helt personlige udtryk. Hold dig blot til én sort per potte. Så kan du let flytte planterne rundt og danne en ny, harmonisk helhed. Leg med forskellige planter som:

 

  • Krydderurter - alt fra timian og rosmarin til purløg og persille
  • Grøntsager som pyntekål og rabarber
  • Blomstrende stauder som blåkant, stjerneskærm, staudesalvie, storkenæb og astilbe
  • Bladplanter, som lammeøre, hosta og kæmpestenbræk
  • Matchende sommerblomster som petunia og verbena.

 

5. Find en plads i solen og tank op

Roser er ægte livsnydere. De elsker både mad og drikke og en plads i solen. Hvorfor ikke gøre dem selskab? Skab din egen hyggelige solkrog , hvor du kan nyde en sansefuld pause imellem dine roser. Gør det nemt og indbydende. Omgiv din bænk eller solvogn med roser i krukker. Placer gerne gruppen, så du kan se din blomstrende solkrog fra køkkenvindue og spiseplads. Når solen skinner er det hurtigt at tage en hynde og et køligt glas med ud og nyde roserne og duften i fulde drag.

 

Rose Pigen fra Fyn

 

Praktiske plantetip

  • Plant kun én rosensort pr. krukke
  • Vælg en stor, gerne lidt høj krukke på mindst 50 cms højde.
  • Sørg for at der drænhul i bunden af krukken
  • Læg gerne små sten, potteskår eller lecakugler til dræn i bunden
  • Plant rosen så dybt at podestedet, der er det fortykkede sted mellem rod og grene, er 8-10 cm under jordoverfladen
  • Brug en god rosenmuld tilsat ler og gødning
  • Vand krukken godt igennem
  • Husk at roser er livsnydere, der både kræver rigeligt mad og drikke. Sørg derfor for at vande og gøde dine roser løbende især i blomstringsperioden må dine roser ikke tørre ud.

 

PS. Vi har et udsøgt udvalg af roser til krukker. Prøv for eksempel vores velduftende blå-violette buketrose ’Blue for You’. Den blomstrer fra juni til september og passer perfekt til krukker med sin højde på 60-80 cm.

 

Eller prøv den nostalgiske ’Pigen fra Fyn’, med et unikt farvespil, der varierer med solen fra cremegrønt ydre til pink og rød indre. En rigtblomstrende bunddækkerose, der bliver omkring 60 cm høj.

KUNDEKLUB

Du får særlige tilbud til kundeklubspris og nyhedsbreve på mail. Her giver vi tips og gode råd til dig og din have samtidig med, at vi fortæller om nyheder indenfor alt det grønne.

Tilmeld